Skip to main content

Hjemmeplejen leveret af Det Skønne Liv
skal kendes ved at være

Værdig

Det viser vi ved at medvirke til en god kommunikation mellem dig, dine pårørende og personalet. Vi prioriterer at komme på det aftalte tidspunkt og at du kender dem der kommer i dit hjem.

Skulle der ske forsinkelser ringer vi til dig, så du ikke venter i uvished. Dine ønsker til den modtagne hjælp er værdifuld for os og derfor er det vigtigt at vi får afstemt forventningerne til hjælpen allerede ved opstart.

Du får fast personale tilknyttet som kontaktperson.

Fleksibel

Vi gør vores bedste for at tilpasse hjælpen efter dine ønsker, så hjælpen passer ind i din døgnrytme.

Enkel og let

Vi hjælpes ad med at navigere i samarbejdet med de mange aktører du er i kontakt med f.eks. kommunen, hjemmesygeplejen, egen læge og visitationen.

Helhedspleje

Det Skønne Liv tilbyder borgerne i Gribskov, Hillerød og Halsnæs praktisk hjælp i form af:

  • Rengøring
  • Tøjvask
  • Indkøb

Og personlig pleje, bl.a. som: ​

  • Bad og personlig hygiejne
  • Af- og påklædning
  • Hjælp til måltidet
  • Lejring

Ønsker du at få Det Skønne Liv til at levere dele eller hele din samlede hjemmehjælp, så kontakt os. Vi hjælper dig med overflytningen.

Vi leverer hjemmepleje alle ugens dage hele døgnet.

Ekstra hjælp

Ekstra ydelser

Hvis du ønsker flere ydelser end du er visiteret til, har du mulighed for at tilkøbe ekstra. Vi sammensætter din hjemmepleje efter dine ønsker. Du kan f.eks have ønsker til:

  • Ekstra bad
  • Flere besøg
  • Gåture
  • Tryghedsbesøg
  • Rengøring/Hovedrengøring
  • Afrimning af fryser og rensning af ovn
  • Pudsning af sølvtøj
  • Vask af gardiner
  • Strygning
  • Hjælp ved besøg, højtider eller fødselsdage, i eget hjem
  • Ledsagelse til aktiviteter så som bibliotek, indkøbstur, sammenkomster og ferie
  • Pasning af kæledyr (aftales efter individuel vurdering)
  • Individuelt tilbud i egen bolig så som højtlæsning, brevskrivning, selskab m.m.

Ovennævnte ekstraydelser leveres i dagtimerne indenfor normal arbejdstid.

Ønsker du at høre mere om dine muligheder for tilkøb af ekstra ydelser, så kontakt os på telefon 4876 5060 eller på mail: kontakt@detskonneliv.com så finder vi sammen den rigtige løsning til dig.

Priser

Rengøring pr. time på hverdage kl. 7-15: 375,00 kr. inklusiv moms. Du kan fratrække 1/3 af udgiften via boligjobordningen. For personlig assistance pr. time på hverdage kl. 7-15: 540,00 kr. inklusiv moms.

Rammer for køb

Du kan købe ydelser, der udføres hverdage i dagtimerne fra kl. 7-15.
Du skal som udgangspunkt være hjemme, når den ekstra hjælp udføres.
Du kan købe ekstra hjælp og pleje. Mindste køb er 1 time og efter den første påbegyndte time, kan du tilkøbe halve timer. Modtager du visiterede ydelser kan du også tilkøbe halve timer i forlængelse heraf.

Det aftalte tilkøb vil fremgå af aftalen, som du har med Det Skønne Liv.

Betaling

Det Skønne Liv sender, hver måned, en opkrævning til dig på de leverede ydelser.
Ydelser købt hos Det Skønne Liv kan være fradragsberettigede jf. gældende skatteregler. Opkrævningen bruges til dokumentation overfor Skat.

I 2024 er fradraget kr. 11.900 pr. person i din hustand.

Hvis du ønsker at købe

Hvis du ønsker at købe ekstra hjælp eller pleje eller hvis du har spørgsmål, kan du kontakte Det Skønne Liv på følgende nummer:

Det Skønne Livs rengøringsteam på tlf.: 4876 5060

Når du ønsker ekstra hjælp og pleje skal vi bruge følgende oplysninger:
Navn, telefonnr., evt. e-mail og hvad du ønsker at købe hjælp til.